Pengemarkedet

juni 16, 2018 Kasper Økonomi

Historisk stor omlægning af billige lån er i vente. Ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion, så overvejer omkring 40 % af alle boligejere med flekslån at lægge om til fastforrentede lån.  Sammenlagt har danske boligejere flekslån for godt 970 mia kr., så hvis de 40 % holder stik, vil der blive lagt lån om for ca. 400 mia. kr.

Økonom i Nykredit Johan Juul-Jensen mener dog ikke, at tallet kommer op på 40 %. Erfaringsmæssigt er der mange boligejere, som ”får kolde fødder”, når de ser lånetilbuddet og opdager, hvor meget dyrere en fastforrentet lån bil blive. Johan Juul-Jensen mener, at et mere realistisk tal er 10 %, hvilket svarer til, at der vil blive lagt lån om for ca. 100 mia. kr. De 10 % vil stadig være historisk, tilføjer han, da flekslån ellers kun har kendt én vej.

Det som taler for et fastforrentet lån er, at renten er så lav, at det er meget attraktivt. Man vil kunne sidde hele lånets løbetid med en fast rente, og skulle det generelle renteniveau stige, så har man mulighed for at omlægge lånet og skære en betydelig del af restgælden, slutter Johan Juul-Jensen.

Lukning af bankfilialer hos Danske Bank og Nordea

Er du kunde hos bl.a. Danske Bank, Trygt Sparekasse og Nordea, vil med stor sandsynlighed få længere hen til den nærmeste filial for at hæve eller låne penge. Danske Banks egen analyseenhed opfordrer til at Danske Bank lukker hele 160 filialer og Nordea 107.

Det optimale antal filialer for en bank er 111, og derfor står Nordea og Danske Bank til at skulle lukke over 100 filialer hver. Antallet af filialer er beregnet ud fra, at der kun bør være filialer i byer med mere end 10.000 indbyggere. Og i byer med mere end 50.000 indbyggere bør man have mere end én filial.

Bliver det en realitet med lukningen af så mange filialer, kan man godt forvente, at der bliver lidt længere afstand til sin lokale filial.

Renten stiger for kunderne men falder for bankerne!

Til trods for at finansieringsomkostningerne er faldet 0,1 og 0,2 procentpoint for de fleste banker sammenlignet med sidste år, så er udlånsrenterne alligevel steget. Bankerne låner altså billigere, mens kunderne låner dyrere i forhold til sidste år.

Prisportalen Mybanker.dk har, bare på de sidste par måneder, registreret hele 56 rentestigninger mod 20 rentesænkninger. For indlånsrenten er det det samme mønster, hvor der kun er registreret én rentestigning mod 72 rentesænkninger.

Seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull siger, at den høje og stadig stigende rentemarginal  er nødvendig for at dække omkostninger til bankpakker, Finansiel Stabilitet samt diverse nedskrivninger.

Bankernes egen organisation Finansrådet begrunder den stigende rentemarginal med, at bankerne er nødsagede til at tjene flere penge. Øger bankerne ikke indtjeningen vil de ikke være attraktive for nuværende og potentielle investorer. Læs meget mere om lån og kreditter her: Penge-lån.nu


Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Powered by WordPress and HQ Premium Themes.